Reklamation
Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. Vi ser dog helst, at du benytter vores returlabel, da vi ikke vil kunne refundere mere end de 50 kroner, som man kan benytte vores returlabel for. Ligesom ved retur hæfter du dog stadig for varen, indtil vi har kvitteret for modtagelse.
Vi opfordrer til, at du udfylder reklamationsformularen online inden uret afsendes til os. Her kan du ligeledes kontakte os, hvis du har nogen tvivl eller spørgsmål ift. reklamation. Nogle ting kan vi løse, uden du behøver at sende varen til os.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet sammen med dit ordrenummer.
Hvis skaden ikke er en gyldig reklamation eller dækket af garantien, vil du modtage et tilbud på reparation, hvis dette er muligt. Du har herefter 14 dage til at acceptere eller afvise tilbuddet. Afvises tilbuddet vil vi kræve dækning af alle eventuelle portoudgifter samt håndteringsgebyrer vi har afholdt inden uret tilbagesendes til dig (dog minimum 400 kroner).
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.